Opdatering af Jupiter download.

Vi vil i nær fremtid vi migrere vores system til download af PCJupiter og PCJupiterXL databaserne, samt upload og download af Modeldb databaserne. Som en del af opdateringen vil SQLserver blive opdateret til version 14.0.1. Desuden vil vi understøtte MS Access versioner: 2000, 2003, 2007 og 2010. Bemærk venligst, at Access 97 ikke længere vil blive understøttet. Under opdateringsprocessen kan der forekomme midlertidige driftsforstyrrelser som også vil kunne påvirke upload og download af PCGerdadatabaser. Opdateringen sker på bagrund af krav om øget sikkerhed. Opdateringsprocessen kan medføre midlertidige driftsforstyrrelser, som også kan påvirke upload og download af PCGerda databaser. Vi vil informere om det præcise tidspunkt for opdateringen, så snart det er fastlagt. Opdateringen sker for at imødekomme krav om forbedret sikkerhed.

VARSEL: Indberetning af grund- og drikkevands prøver og analyser til Jupiter overgår til StanLab2

Fra 1. maj 2023 skal prøver og analyser, der angår grund- og drikkevand indberettes til Jupiter ved hjælp af StanLab2.
Denne besked er særlig interessant for laboratorier og disses systemleverandører.

I udviklingsperioden vil GEUS løbende opdatere dokumentationen for den kommende løsning Link
Så snart GEUS’ testmiljø er klar for udviklerne hos systemleverandørerne udsender vi et opdateret varsel

PCJupiterXL-datamodel – Hjælpetabeller tilføjet

Brugere af PCJupiterXL-datamodellen har længe ønsket, at kodelisterne var tilgængelige som enkeltstående tabeller i stedet for som én stor tabel (CODE). Vi har derfor nu udvidet eksporten med en hjælpetabel for hver kodeliste.

Det betyder, at du i eksporten fremover finder tabeller med navne som CODE_80 og CODE_808. Tallene repræsenterer kodelistens nummer i dokumentationen.

Vi har valgt at bruge numre, fordi der i PCJupiterXL ikke er defineret engelske navne for kodelisterne. Resten af datamodellen er på engelsk. Hvis vi opfandt engelske navne, ville det sandsynligvis forvirre mere end gavne. Desuden afventer vi en større revision af modellen de kommende år.

Dokumentation af datamodellen nu med dataeksempler

Vi har længe udstillet PCJupiterXL-datamodellen på felt-niveau via https://data.geus.dk/tabellerkoder.

Sidste år blev siden udvidet med dataeksempler, så man kan se direkte ned i databasen og få en idé om indholdet.

Som noget nyt, har vi netop lanceret en udgave, hvor datavisningen kan sorteres og filtreres. På den måde kan der laves simple forespørgsler i databasen. Der er også mulighed for “dybe links” – det vil sige, at brugeren kan gemme bogmærker for det viste til deling eller senere brug.

Svært ved at finde det? Den nye funktionalitet nævnt ovenfor er fremhævet på websiden med klar blå farve.

Jupiter nede tirsdag d. 1. februar 2022 pga. opdatering

Tirsdag d. 1. februar 2022 vil Jupiters søgeside og webservices være utilgængelige i tidsrummet 8-16.

Jupiter databasen skal opdateres med Stancodes, der erstatter Standatkoder.

Det betyder også, at Jupiters webkort kun virker delvist.

Varsling og dokumentation:

https://miljoeportal.dk/nyheder/2021/varsling-pcjupiterxl-samt-tilhoerende-services-overgaar-til-stancode-d-1-februar-2022/

https://support.miljoeportal.dk/hc/da/articles/4408435656465-Grundvand-Mapning-i-Jupiter-fra-Standat-til-Stancode

Jupiter overgår snart til StanCode

Det har været længe undervejs, men nu er det sikkert og vist: Jupiter overgår til StanCode per 1. februar 2022.

De fleste brugere vil sikkert intet bemærke, for det drejer sig om at skifte nogle bagvedliggende kodelister fra Standat til det nye StanCode-format, men ændringen er alligevel ret omfattende og kan give driftsforstyrrelser i den kommende tid.

Den 1. februar 2022 er Jupiter ikke tilgængelig for opdatering og periodevis heller ikke for opslag.

I de efterfølgende dage kan der være problemer, men opdager du noget underligt, så skriv meget gerne til support på jupiter@geus.dk.

Dokumentation af PCJupiterXL udvidet med link til dataeksempler

Dokumentation af PCJupiterXL-datamodellen på https://data.geus.dk/tabellerkoder er udvidet med dataeksempler, så man kan lave mindre opslag direkte i databasen via sin browser.

Klik på linket “dataeksempel” i højre side for at se eksempler på data for den valgte PCJupiterXL-tabel – fx BOREHOLE.

Det er uofficielt muligt at tilføje kommandoer til webadressen, såsom søgekriterier og sortering. GEUS yder ikke support på denne mulighed men følger en såkaldt “PostgREST”-syntaks, der kan googles.

Her et eksempel, hvor der vises udvalgte kolonner for boringer med boringsdybde større end 200 meter sorteret med dybeste først: https://data.geus.dk/tabellerkoder/tabeller.html?tablename=BOREHOLE&select=boreholeno,drilldepth&drilldepth=gt.200&order=drilldepth.desc

Dokumentation af PCJupiterXL Tabeller og Koder har fået nyt design

Det er blevet nemmere at fremsøge detaljer om tabeller og koder i PCJupiterXL.  

Siden har fået et ansigtsløft og er mere intuitiv at bruge.

Og vi har tilføjet flere detaljer: Datatype, feltstørrelser mm.

Sådan finder du PCJupiterXL Tabeller og Koder

  1. Gå til https://jupiter.geus.dk
  2. Vælg menupunkt ”Dokumentation” i venstre menu.
  3. Følg første link under afsnittet ”Kodelister”: https://data.geus.dk/tabellerkoder

Bemærk: Internet Explorer supporteres ikke. Vi anbefaler nyeste udgave af Firefox, Chrome eller Edge. Vi hører meget gerne fra dig, hvis du støder på fejl og mangler.

GEUS’ reducerede stofliste tilføjet PCJupiterXL

Det er nu muligt at se hvilke analyseparametre og tilhørende enheder som GEUS modtager for grundvands- og drikkevandsanalyser.

Informationen findes i tabellen COMPOUNDLIST hvor der er tilføjet to nye felter GRWUNIT og DRWUNIT. Indholdet af disse felter viser hvilken enhed som GEUS modtager analyser i for den givne analyseparameter. Hvis felterne er tomme betyder det at analyseparameteren ikke findes på GEUS’ reducerede stofliste.

Der er yderligere tilføjet enhed på grænseværdilisten LIMITLIST.

Stofgrupper i Jupiter

Der er tilføjet to ekstra tabeller til PCJupiterXL-formatet som kan downloades her.
COMPOUNDGROUP: Parametre og deres tildelte stofgruppe
COMPOUNDGROUPLIST: Kodeliste med stofgrupper