VARSEL: Indberetning af grund- og drikkevands prøver og analyser til Jupiter overgår til StanLab2

Fra 1. maj 2023 skal prøver og analyser, der angår grund- og drikkevand indberettes til Jupiter ved hjælp af StanLab2.
Denne besked er særlig interessant for laboratorier og disses systemleverandører.

I udviklingsperioden vil GEUS løbende opdatere dokumentationen for den kommende løsning Link
Så snart GEUS’ testmiljø er klar for udviklerne hos systemleverandørerne udsender vi et opdateret varsel

Test

Dette er en test og vil blive slettet.

PCJupiterXL-datamodel – Hjælpetabeller tilføjet

Brugere af PCJupiterXL-datamodellen har længe ønsket, at kodelisterne var tilgængelige som enkeltstående tabeller i stedet for som én stor tabel (CODE). Vi har derfor nu udvidet eksporten med en hjælpetabel for hver kodeliste.

Det betyder, at du i eksporten fremover finder tabeller med navne som CODE_80 og CODE_808. Tallene repræsenterer kodelistens nummer i dokumentationen.

Vi har valgt at bruge numre, fordi der i PCJupiterXL ikke er defineret engelske navne for kodelisterne. Resten af datamodellen er på engelsk. Hvis vi opfandt engelske navne, ville det sandsynligvis forvirre mere end gavne. Desuden afventer vi en større revision af modellen de kommende år.

GRATIS download af data fra alle boringer

Hent rapporter og øvrige data fra alle boringer (efterforsknings- og vurderingsboringer) i Frisbee gratis. Data kan hentes som enkeltprodukter eller som hele boringspakker. Bemærk venligst at det kun er muligt at inkludere én boringspakke i hver bestilling.

Data fra 2D- og 3D-seismiske undersøgelser bliver gratis i løbet af de kommende to år.

Se mere om dette på https://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2022/jun/frie-data

Varsling af nedetid

GEUS’ fysiske servere holder flyttedag på mandag mellem 16 og 22. Jupiter og tilhørende services, der trækker på live-data vil derfor være utilgængelige i dette tidsrum. Kort og korttjenester vil virke, men links til detaljesider vil kun virke delvis.

Statens IT melder, at alt vil virke som normalt senest kl. 22.

Udfald i services på 15 minutter i dag

Grundet et populært datasæt på https://data.geus.dk var der i dag et udfald på services mellem 13:40 og 13:55. Vi har nu udvidet maksimum antal samtidige forbindelser og håber, det ikke sker igen.

Vi beklager ulejligheden.

Udvidelse af “tabellerkoder”

vidste du, at Jupiter-datamodellen er synlig på https://data.geus.dk/tabellerkoder med mulighed for at se dataeksempler for hver tabel?

Datavisningen er nu udvidet med referencer til tabeller, som refererer til den viste tabel. Fx kan man nu finde alle lithologiske rækker for en given boring eller alle analyser for en given prøve.

Vis fx en boring https://data.geus.dk/tabellerkoder/tabeller.html?tablename=BOREHOLE&boreholeid=eq.840 og klik dernæst på valglisten til venstre. Her vælges fx LITHSAMP (lithologi). Nu vises lithologien for den specifikke boring.

Tip: Alle datavisninger kan gemmes som bogmærker, så man dermed kan lave kildehenvisninger i e-mails og noter.

Jupiter nede – Nedbrud hos underleverandør

Vi oplever driftsproblemer i øjeblikket på både databaser og services grundet nedbrud i netværket hos vores underleverandør. Det er desværre ikke muligt at give en tidshorisont. Vi beklager ulejligheden.

Services nede i weekenden

Flere af GEUS’ services var nede fra søndag kl. 1 til mandag kl. 9. Vi beklager de gener, det måtte have medført derude.

Vi er i dialog med vores leverandør for at blive klogere på årsagen.

Løbende justeringer af Jupiter-kortet

For en måned siden udvidede vi Jupiter-kortet (https://data.geus.dk/geusmap) med flere datasæt og mere funktionalitet. Det har givet en del feedback, som vi løbende behandler. Disse mindre justeringer har ikke konsekvenser for brugere, der henter natlige udtræk eller på anden måde har automatiseret brug af datasæt på kortet.

Eksempler på justeringer er; ændring af viste titler på web-GIS, ændring af rækkefølger, tilføjelse af flere søgefiltre, tilføjelse af ekstra attributter i datasæt.

Senere på året er planlagt oprydning af forældede attributter og kvalitetskontrol på udtræksformlerne. Det vil selvfølgelig blive varslet via RSS. Mind gerne kollegaer og samarbejdspartnere om vores RSS (https://rss.geus.dk), så flest muligt holdes opdateret.